Fyraftensmøde om Solceller på Østerbro

Solceller i din boligforening – Vi hjælper jer i gang
Kom til oplæg om økonomi, arkitektur og forsyningssikkerhed, samt Københavns Kommunes solcellepulje.

Solceller kan være en god investering – for klimaet og for økonomien.
Solceller er dog et tema, der ofte er udfordret af kompleksitet, manglende viden og myter, som det ikke er let på egen hånd at vurdere. Derfor har Københavns Kommune etableret Solcellepuljen. Puljen dækker halvdelen af udgiften for at få undersøgt potentialet for solceller af en professionel teknisk rådgiver. Det giver et godt beslutningsgrundlag.

Tag din nabo eller bestyrelsesmedlemmer med under armen og kom til solcellepuljens fyraftensmøde.
Her kan I høre solcellerådgivere fortælle om økonomi, arkitektur og forsyningssikkerhed, og mulighederne for solceller i din boligforening. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Det er gratis at deltage men kræver tilmelding, da vi slutter af med sandwich og vand.

Kontakt

Østerbrohuset

Århusgade 103

2100 København Ø
Del med