Gå dig i balance
På dette kursus får du mulighed for at arbejde målrettet med din gang og balance gennem både oplæg og praktiske øvelser. Vi sætter fokus på hele kroppen og undersøger, hvordan naturlig bevægeenergi, styrke og balance kan gøre hverdagen lettere. Kurset veksler mellem teori og praksis, så du får viden om din egen gangbevægelse, samtidig med at du afprøver teknikkerne i trygge rammer.
Kurset er for dig, der ønsker at vedligeholde eller forbedre din gang. Du får konkrete redskaber og inspiration til at bevæge dig mere sikkert – og du går fra forløbet med styrket gåglæde og bedre fremdrift.
Undervisningen varetages af Lisbeth Olesen, der er bevægelsespædagog og vejleder. Forløbet er arrangeret i samarbejde mellem Kultur Ø og ÆldreSagen Østerbro og støttes af TrygFonden.
Fakta
- Undervisningen foregår over 5 onsdage.
- Medbring tøj og sko, du kan bevæge dig godt i.
- Kurset kræver ingen særlige forudsætninger – alle kan deltage.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C