Game On: Bræt & kortspilscafé – spil gennem tiden

Fra tidsløse brætspilklassikere til retrospil og et smugkig på et af de allernyeste brætspil præsenteret af en lokal spiludvikler. Kom og vær med, når vi zoomer ind på bræt- og kortspil gennem tiden.

Denne dag kan du spille både de gode gamle og et helt nyt LEGO-brætspil, som lige er udkommet! Faktisk kan du lære spillet fra en af dem, som har været med i udviklingen af spillet: lokale Jeppe Sand Christensen. Til daglig lever han af at udvikle brætspil, og denne dag kommer han og forklarer reglerne til LEGO brætspillet Monkey Palace. 

Der vil selvfølgelig være mulighed for at spille det, og hvis du er nysgerrig på, hvordan man egentlig udvikler et brætspil og får det udgivet, så kan Jeppe også svare på det. Jeppe er i øvrigt selv opvokset i Brønshøj. 

Til denne bræt- og kortspilscafé kan du både prøve nye og gamle retrospil. Alle er velkomne – også børnefamilier. Og mon mor eller far kan slå et medlem fra Brønshøj Backgammonklub? Mød også Københavns Bridgeklub. 

Du er velkommen til at tage dit eget yndlingsspil med. Både bilkort fra før elbilen og andre gode analog bræt- og kortspil, der giver skærmen baghjul er velkomne. 

Foregår i caféen.

Arrangeret i samarbejde med spiludvikler Jeppe Sand Christensen fra tankespil.dk

Hvad er Game On?

Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder vi de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.​ Game On er en del af medierådets Gaming Ugen. 

Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset Islands Brygge, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, Kulturhuset Indre By, Sydhavnens Bibliotek og Vigerslev Bibliotek 

Læs hele programmet på https://brugbyen.kk.dk/det-sker/game-on

Kontakt

Brønshøj Kulturhus, BRØK

Brønshøjvej 3

2700 Brønshøj
Del med