Grøn rundtur i kvarterets grønne projekter - Grønne Dage i Sydhavnen

Tag med på en inspirerende tur i Sydhavns grønne initiativer, og oplev naturpleje, fællesskaber og biodiversitet på nært hold – for hele familien. Der medfølger en lille gratis frokost.

En gåtur i det grønne

Til Grønne Dage i Sydhavnen kan du få indblik i alle de grønne initiativer og projekter, der foregår i området. Vi starter ved det store grønne kort udenfor biblioteket og går en kort rute gennem kvarterets grønne projekter. 

Undervejs fortæller biodiversitetsgruppen om Børnenes Dyremark, naturplejen på Tippen, KBH Fødevarefællesskab og andre lokale fællesskaber. Du får et overblik over, hvad der allerede sker, og hvordan du kan bidrage. 

Der serveres en enkel, gratis frokost undervejs.

 

En del af Grønne Dage i Sydhavnen

Grønne dage i Sydhavnen 2026 er en spirende forårsuge på Karens Minde, hvor sydhavnerne samles for at blive bedre til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære, hvordan vi kan skabe større biodiversitet.

Der er grønne aktiviteter alle dage fra tirsdag til søndag i uge 17 - og lørdag d. 25. april er den helt store dag for hele familien.

Se det fulde program for Grønne Dage i Sydhavnen 2026 her

Grønne Dage i Sydhavnen 2026 er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Kontakt

Sydhavnens Bibliotek

Wagnersvej 19

2450 København SV
Del med