Guidet tur: Oplev flagermusruten på Christianshavns Vold

Kom med på guidet tur på den helt nye flagermusrute på Christianshavns Vold

Flagermusbiolog Inger Kærgaard fortæller om flagermusenes fascinerende verden. Og du kan komme helt tæt på en langøret flagermus! Herefter går turen ud på flagermusruten med lytteudstyr, hvor der er gode chancer for at se og høre både brunflagermus og dværgflagermus.

Alle flagermus er fredede. De er nataktive, og vi ser dem ikke så tit, men i skumringen vågner de og jager insekter natten lang. Her er der gode muligheder for at se dem flakse mellem træerne eller over søen, hvor nogle arter flyver højt og andre helt nede over vandoverfladen.

Normalt kan man ikke høre flagermus, men på turen kan du gratis låne lytteudstyr – og høre de forskellige flagermusarters kald og sang. Udstyret er udlånt af Danmarks Naturfredningsforening.

Du kan også se og høre om de særlige flagermus-hensyn, der er anlagt på Christianshavns Vold

Mødested: Vi mødes på hjørnet af Langebrogade og Ved Langebro og går ruten sammen. Mød op kl. 20.00

Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Kontakt

Christianshavns Vold

På hjørnet af Langebrogade og Ved Langebro

1411 København K
Del med