Helle Rasmussen / CPH Jazz Festival
Med sin unikke klang evner Helle Rasmussen at røre med dybde og ægthed. Hendes musikalske udtryk forener jazzens tidløse tradition med sjælfulde strøg af soul, funk og blues. Hver tone hun synger emmer af levet liv, og hver frase bæres af en inderlighed.
Musikken har altid været en del af Helle Rasmussen, men livet har formet rejsen. En pladekontrakt gled hende af hænde, og rollen som enlig mor satte drømmen på pause. Men passionen forblev intakt. Inspireret af Billie Holidays rå inderlighed og Nina Simones kompromisløse styrke fandt hun tilbage. I dag står hun på scenen med en stemme, der forfører og skaber nærvær med publikum. For hende er musik mere end bare lyd. ”Min musik skal røre, bevæge og fortælle historier, der mærkes. Kærlighed i alle nuancer er mit omdrejningspunkt. Jeg er romantiker, men også forkæmper for kvinders stemmer og styrke.”
Helle Rasmussen er en sangerinde med en unik evne til at formidle følelser gennem musik. Hun forvandler "Autumn Leaves" til en smuk og længselsfuld melodi, mens " Money Can´t Buy Me Love" blusser op i et sprudlende, funk-inspireret groove.
Line up
- Helle Rasmussen - vocals
- Niels Wilhelm Knudsen - double bass
- Fredrik Rejle - guitar
- Hasse Tang - drums og percussion
Praktiske oplysninger
Koncerten finder sted på Støberiet, 2. sal, fredag d. 11/7 2025 kl. 18.
Billetter: 120 kr. + gebyr (Studerende: 70 kr.) kan købes i døren eller via Billetto.
CPH Jazz Festival 2025
Koncerten er arrangereret af World Scene Platform og finder sted på Støberiet som en del af Copenhagen Jazz Festival 2025.
Kontakt
Støberiet, Caféen 2. sal
Blågårds Plads 5
Kontaktperson
World Scene Platform