Husum Teaterdage: Månen over Baobabtræet v. Teater Lille Hest
Om forestillingen: Månen over Baobabtræet
Om Anders, der får en cykel til sin fødselsdag og et fødselsdagskort, hvor der står ’’Giv en høne til Afrika ’’. Om landsbyen langt nede i Afrika, hvor Malaika hver dag må gå den lange vej til brønden efter vand, mens hun drømmer om at få lov til at gå i skole.
Om leopardungen der ender højt oppe i det store baobabtræ og er ved at miste sin ene tand til en ægte masai.
Om hønen der kommer til byen i en kasse og lægger en masse æg. Og om månen og alle dyr på savannen. Og om hvordan Anders og Malaika bliver venner, og både cyklen, leopardungen, hønen og ikke mindst børnenes venskab er medvirkende til at Malaika til sidst får sit største ønske opfyldt.
Forestillingen egner sig til børn fra 2-7 år.
Husum Teaterdage
I løbet af efteråret holder Husum Bibliotek 3 store Teaterdage, hvor vi får besøg af 3 spændende børneteaterforestillinger. Det er gratis at se alle forestillingerne, man skal bare hente gratis billetter på Billetto. Forestillingerne egner sig til børn på ca. 2-7 år.
Program
- 9.10. kl. 16.30: Fra Mig til Dig v. Teater Lille Hest
- 10.10. kl. 16.30: Månen over Baobabtræet v. Teater Lille Hest
- 21.11. kl. 16.30: Den Glade Løve v. Teater Håndholdt
Kontakt
Husum Bibliotek, 2. sal
Frederikssundsvej 290