INTERNATIONAL CITIZEN DAYS 2025 (FREDAG)
International Citizen Days finder sted i hjertet af København den 19. og 20. september 2025 og samler offentlige instanser, private virksomheder og det lokale foreningsliv til to dage med råd og vejledning om alt fra job og bolig til kultur- og fritidsliv i hyggelige omgivelser.
Fokus for fredag er job og karriere, hvor du har mulighed for at møde interessante virksomheder og en bred vifte af organisationer, der tilbyder råd og vejledning til at kickstarte en karriere i Danmark. Du vil blive introduceret til det danske arbejdsmarked, herunder dansk arbejdspladskultur, rekrutteringsprocesser og overenskomster med masser af muligheder for at mingle og udvide dit netværk. Kandidater, som opfylder kriterierne, har også mulighed for at deltage i en karrierematchmaking. Uanset om du er på udkig efter dit første-, næste- eller drømmejob, så er fredag dagen for dig.
Arrangementet er medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU gennem Interreg ØKS-programmet, som er en del af Cross-border Talent Bridge-projektet.
Følg International Citizen Days på Facebook for flere opdateringer!
Læs mere på International Citizen Days.
Kontakt
Øksnehallen
Halmtorvet 11