Jazzkoncert: Thom Gill & Mr Woofmantic Trio

Oplev Thom Gill, der forener musikalske genrer og teater, og Mr Woofmantic Trio, der fortæller finurlige historier gennem jazz og blues. Aftenen slutter med en åben jam session, hvor du selv kan spille med.

Mr Woofmantic Games & Jazz 

Fejrer eksperimenterende spil, musik, multimediekunst og kultur, og de vender tilbage til København med endnu flere spil og endnu mere musik!

Lørdagens koncerter

Lørdag aften byder på Thom Gill, en alsidig musiker med erfaring fra internationale bands og teater, og til sidst Mr Woofmantic Trio, hvis jazz-blues fortæller historier om livet som musikalsk hund, med alt hvad det indebærer. Efter koncerterne åbnes scenen for en åben jam session, hvor alle og deres instrumenter er velkomne.

En del af Game On

Game On er en ugelang spilfestival, som skaber nye oplevelser med spiluniverser gennem leg, samvær og kreativitet. Vi gamer på computeren, spiller brætspil og hylder de virtuelle verdener, der inspirerer os, kickstarter vores kreativitet og lader os lege lidt længere.​

Game On kan i år opleves i Kildevæld Kulturcenter, Grøndal Multicenter, Kulturstationen Vanløse, Spillaboratoriet i Valby Kulturhus, BRØK, Kulturhuset Indre By, Nørrebrohallen, Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og Sydhavnens Bibliotek.

Se hele programmet 

Fakta

  • Tag gerne dit instrument med, hvis du vil deltage i jam session
  • Der afholdes også koncerter om fredagen

Kontakt

Kildevæld Kulturcenter

Bellmansgade 3C

2100 København Ø
Del med