Jeg plukker græs: Kan hverdags-særhed blive til et socialt tipping point?
Oplev forfatter Maja Elverkilde i en særegen blanding af talk, oplæsning og mini-øvelser til refleksion over vores forbindelse til naturen.
Udgangspunktet er det lyriske essay "Jeg plukker græs" et meditativt værk om livets små og store handlinger, i både kollektivt og individuelt perspektiv. På poetisk vis bevæger Elverkilde sig med skriften gennem livets opståen, de planetære grænser og den tvivl, der opstår, når alle forsøg på at handle anderledes spejler samme grundlæggende problem. Gennem den gentagende handling at plukke græs skildrer Elverkilde vores manglende forbindelse til naturen og vores higen efter at kontrollere den.
Maja Elverkilde (f. 1975) er dansk forfatter. Debuterede i 2008 med den roste novellesamling "Alt det der er mit". Hendes seneste roman "Når vi rejser til Mars" (2021) skildrer forholdet mellem forældre og børn i al almindelighed og i lyset af klimakrisen i særdeleshed. I 2013 flyttede Elverkilde til Sverige, hvor hun fortsat bor med sin søn. Hun er artsambassadør for
Almindelig havesnegl. "Jeg plukker græs" udkom i 2024 på forlaget A Mock Book, i Gaia-serien, som fokuserer på menneskets planetære udfordringer.
Denne #klimasamtaler er indledningen på COP-2 Valby, tre grønne dage i Valby, så forvent feststemning, lidt vådt til popcornene, og måske en sang eller to, inden det er muligt at gå med i et optog, hvor kloden bæres rundt i bydelen.
Har du spørgsmål?
Så skriv til bibliotekar Mads Kusk (makusk@kk.dk)
Kontakt
Valby Bibliotek
Annexstræde 2