Klovnen der bare ikke var særlig sjov af Teater Refleksion og De røde heste (6-11 år)
Klovnen der bare ikke var særlig sjov af Teater Refleksion og De røde heste
Klovnen Dummy er ikke særlig sjov, og der er næsten ingen, som griner ad ham, når han udfører sine numre. Men når han går i manegen, sker der noget ganske forunderligt. For publikum bliver eftertænksomme og reflekterer over vigtige ting: Nogen kommer i tanke om én, de savner; andre om noget, de gerne vil sige til- eller dele med nogen. Men der er ikke mange, som ler, ”Nej! Nej! Nej! Det skal være sjovere,” råber cirkusdirektøren og truer med en fyreseddel. Løven Leo forsøger at peppe Dummys nummer lidt op! Nu vælter han og falder ned – og der er ganske rigtigt nogen, som ler. Men ikke ret mange og ikke særlig højt. Og så bliver han fyret. Til cirkusdirektørens store overraskelse bliver publikum dog højlydt utilfredse! For hvad er et cirkus uden en klovn?
Drama workshop hos Pandoras teaterskole kl. 10-11
Efter forestillingen kan børnene slippe fantasien løs i teatrets verden, når Pandoras Teaterskole inviterer til kreative dramaøvelser.
Træd ind i teatrets magiske univers og vær med til at skabe en fælles fortælling gennem leg, musik og drama. I løbet af workshoppen kan børnene prøve kræfter med improvisation, teaterscener og fantasifulde øvelser, der vækker historierne til live.
Skuespiller Sara Skei Munkner guider og giver indblik i, hvordan man med simple greb kan skabe teatermagi.
Workshoppen foregår på Pandoras Teaterskole på 1. sal i Kulturstationen Vanløse.
Tilmelding: gratis billetter via Billetto.dk
Bonusinfo
Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.
Se det fulde festivalprogram her
Kontakt
Kulturstationen Vanløse, Kulturhuset
Jernbane Allé 38