Klub Super
Aftenens line-up
CAB
CAB er en rapper, designer og iværksætter fra Nørrebro. Han har arbejdet med en lang række artister gennem tiden og spillet utallige koncerter, på nogle af landets største scener.
Siden 2002 har Cab udgivet musik i eget navn, senest i maj 2025 med _ T U R B O, det helt nye album skabt i tæt samarbejde med producer-ikonet Albert (Benal, Emil Lange, Suspekt, Solkur, m.fl.)
Hænge
Hænge er en randrusiansk rapper, der står med det ene ben plantet i den klassiske hiphop-tradition og det andet i en mere moderne lyd. Som en del af rapgruppen DFEKT, der har haft travlt på livescenen gennem året, har Hænge markeret sig som en stemme med vægt og nerve.
Hans musik bevæger sig i et tungt og mørkt univers, hvor det rå møder det reflekterede, og hvor lyrikken altid har noget på hjerte.
Metanoia
Feat. Mathaeo, Krogh & Jesper Q.
DJ Whut!
Det blir brandvarmt når DJ Whut! vender plader på Støberiet. Jason Rivera, bedre kendt som DJ Whut!, er født og opvokset i New York City, og har i over et årti været en fast bestanddel af den internationale DJ-scene.
DJ Whut! er kendt for sin imponerende musikalske alsidighed. Hans sæt spænder bredt fra House, Rock, Reggae/Dancehall, Moombahton til Funk, Breaks, Soul, R&B, Salsa, Samba, Latin Jazz, Electro, Mainstream Rap, Trap og meget mere. Men hans hjerte banker især for Hip Hop – særligt 80'ernes og tidlige 90'ernes klassikere samt alt, hvad der er funky.
Open mic
Som altid vil der være open mic efter live-acts - hvis stemningen er til det.
Praktiske oplysninger
- Dørene åbner kl. 19.
- Første liveoptræden er kl. 20, så kom i god tid og støt op.
- Entre: 40 kr. (Mobilepay eller kontanter på beløbet).
- Billig bar.
Klub Super finder sted på Støberiet, Blågårds Plads 5, 2. sal, 2200 København N.
Om Klub Super
Klub Super er et tilbagevendende HipHop Jam hver måned på Støberiet på Blågårds Plads. Oplev rap, beats, freestyle og DJ-sets fra den danske hiphop-scene. Open mic hver gang. Vi ses til Klub Super!
Klub Super arrangeres af Jimmy, Nico & Rikke.
Kontakt
Støberiet, Caféen 2. sal
Blågårds Plads 5