Konfekt Musik holder udgivelsesfest
Igen i år har Konfekt Musik tre spændende nye udgivelser klar. Derudover skal vi også fejre deres to nok største succeser, Daglig Kamp og Livets Farver og Fornemmelser af Jet Michael, nu endelig kan erhverves på kassettebånd. Oplagene er fortsat meget små, så kom tidligt hvis du vil sikre dig et eksemplar. Aftenen byder på fire korte koncerter. Produktrækken vil bestå af tre Konfekt-bands samt et pragtfuldt gæsteband.
Her er det foreløbige lineup:
Jet Michael
Der er ingen tvivl om at Jet Michael er Konfekt Musiks kommercielle flagskib. Musikken tegner et idealiseret billede af en simplere og mere uskyldig fortid i en analog verden set gennem øjne der var for unge til at forstå den tids udfordringer. Lyrisk beskæftiger Jet Michael sig med problemerne ved at være et moderne menneske. Teksterne står i stærk kontrast til musikken, og kredser især om tomheden og den tiltagende fremmedgørelse i et dybt effektiviseret overflodssamfund.
Disney Girls
Supergruppen Disney Girls gør sig klar til den kommende konflikt med det moderne samfunds førsteleverandør af store samtidsfortællinger. Gruppen består af Mads Pelt (Krat, Fjer som Fingre, Skidtfisk, Laura on Ecstasy, Outer Space Y'all), Rasmus Klausen (Jet Michael, Grævling, Krat, Daglig Kamp, Halasan Bazar, Tony Elastic & the Slackliners, Sektor 5, The Trembling Pines, Rasmus Klausen Showband) og Christian Nordholt (Electric Elephants, the Wave of Stone, Shivas Nat, Grævling, We at Sea, Christianshavns Gymnasiums Korband). Disney Girls spiller prætentiøs rockmusik med tekster om kærlighed, endoskeletter, dinosaurer og det bugnende aktiemarked.
Hold øje med beskrivelse af Krat samt det endnu hemmelige gæsteband!
Program
Kl. 20.00 DISNEY GIRLS
Kl. 20.45 SPECIELLE GÆSTER
KL. 21.30 KRAT
KL. 22.15 JET MICHAEL
Tag forbehold for at der kan opstå ændringer i programmet.
Indgang koster 50kr. i døren. Lyt til tidligere udgivet musik under Konfekt Musik via linket her.
Kontakt
Råhuset
Onkel Dannys Plads 7