Kostumefabrikken på Støberiet

Kostumefabrikken er flyttet ind på Støberiet - vær med fra d. 5. februar!

Kan du lide at sy, og kan du håndtere en symaskine? Så kom og vær med i et kreativt fællesskab! Fra februar mødes Kostumefabrikken torsdage kl. 13-16 på Støberiet. Her syr de udklædningstøj og kostumer til børnehaver, skoler og teatergrupper - og det hele bliver skabt af genbrugsmaterialer.

Kostumefabrikken er et åbent format, hvor alle kan komme og være med. Der er dog ikke undervisning, og det er heller ikke muligt at medbringe egne syprojekter. Kostumefabrikken er for dig, der er selvkørende på en symaskine, og som har lyst til at være med til at skabe kostumer til byens børn. Kig forbi og se, om det er noget for dig. 

Du finder fremover Kostumefabrikken hver torsdag kl. 13-16 på Støberiet, 2. sal. Der er indgang fra Blågårds Plads 5 og adgang til 2. sal via trappe eller elevator - gå igennem Caféen og ned ad gangen. 

Vel mødt! 
 

Kontakt

Støberiet, 2. sal

Blågårds Plads 5

2200 København N
Del med