KUUNATIC

Oplev den japanske trio KUUNATIC med deres nye sci-fi-mytologiske album og hypnotiske lydbilleder.

KUUNATIC (JP)

Med udgangspunkt i tre kraftfulde vokaler og medlemmernes forskellige musikalske og kulturelle baggrunde udforsker deres musik rituelt trommespil, pulserende baslinjer, atmosfæriske keyboards og traditionelle japanske instrumenter. Trioen, der består af Fumie Kikuchi (keys/vokal), Yuko Araki (trommer/vokal) og Shoko Yoshida (bas/vokal), er kendt for deres rytmiske kraft og grænsebrydende lydunivers, hvor sci-fi møder psych. 

I 2021 udgav de det anmelderroste debutalbum 'Gate of Klüna', og i 2025 vender de tilbage med 'Wheels of Ömon' – et værk, der bygger videre på deres musikalske fortælling om fjerne planeter og futuristiske myter. KUUNATIC har været forbi Råhuset i 2022 og festivaler som Roskilde Festival, Levitation og Le Guess Who?, og de er kendt for deres intense liveoptrædener, som forener det eksperimenterende med det absolut medrivende.

Glæd dig til en koncert, der både overrasker og indfanger - en sanselig tur gennem rytmer, stemninger og kulturelle klangflader.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med