La Boom Machine (F) v. Karens Minde Kulturhus

En skør chauffør og en energisk trommeslager inviterer publikum med på en festlig parade fyldt med musik, grin og overraskende øjeblikke.

La Boom Machine er et rullende gadeshow, skabt af de franske Nomad Men. Sammen kører de rundt i gader og stræder i deres finurlige maskine, der ligner noget fra en tegneserie med sit særlige traktorlook og finurlige detaljer.

Den skøre chauffør er lidt af en stuntman, der godt kan lide at charmere publikum og inddrage dem i forestillingen. Imens spiller trommeslageren for fuld udblæsning og fylder gaderne med højt humør.

Glæd jer til en 45 min. lang forestilling, hvor både børn og voksne kan være med, og hvor ingen parade er den samme som den forrige. 

Fri entré og uden tilmelding.

 

Praktisk info

Forestillingen spiller under Børnekulturfestivalen Kultur For en Tudse. Fra den 25.–28. august 2026 fyldes Karens Minde-området med teater, musik, billedkunst, bevægelse, leg og kreative workshops for børn og voksne i alle aldre. Festivalen byder på fire dage med kunst- og kulturoplevelser, hvor nysgerrighed, fantasi og fællesskab er i centrum.

 

En del af Københavns Gadeteaterfestival 

Oplev gadeteater lige midt i gadebilledet, når Københavns Gadeteaterfestival indtager gader, pladser og parker i august. Fra den 23.-30. august 2026 besøger festivalen Bispebjerg, Husum, Nørrebro, Sydhavn, Valby og Ørestad, og fylder dagene med sprudlende, spektakulære, intime og magiske teateroplevelser. 

Festivalen er gratis og for alle børn og deres voksne.

Københavns Gadeteaterfestival 2026 er støttet af Københavns Scenekunstudvalg, Valby Lokaludvalg, By & Havn, Ørestad Syd Borgerforening, De Børnekulturelle Midler, Områdefornyelsen Skjolds Plads, Kgs. Enghave Lokaludvalg, Tryghedspartnerskabet Tingbjerg/Husum, Tryghedspartnerskabet Folehaven.

Festivalen er en del af DIG - Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler - som siden 2013 har produceret gadeteaterfestivaler i hele Danmark og tilbyder gratis scenekunst af international særklasse midt i gadebilledet. 

Se det fulde program for Københavns Gadeteaterfestival her.

Kontakt

Gårdspladsen ved Karens Minde Kulturhus., Wagnersvej 19, 2450 København SV.

Wagnersvej 19

2450 København SV
Del med