Lav frøskulpturer i ler
Kom med til en legende workshop, hvor børnene igennem historiefortælling skaber unikke lerfigurer. Lad kreativiteten flyde og form, leg og ælt figurerne, til de får deres eget liv. Vi ælter blomsterfrø i leret, så vi kan se vores figurer blomstre.
Børnene er velkomne til at tage skulpturerne med hjem, eller lade dem bo i Osramhuset og kan følge deres udvikling når I kommer forbi. Vi glæder os til at forme og lade legen vokse og gro sammen med jer.
Workshoppen er faciliteret af kunstskolen Rum for Opfindsomhed, der holder til hos Osramhuset. Børn skal være i følgeskab med mindst én voksen pr. barn.
Arrangementet er en del af "Weekend for børn" på Nørrebro: Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg. Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.
Find programmet for 2026 på weekend for børn's hjemmeside - programmet opdateres løbende.
Kontakt
Osramhuset, Rum for Opfindsomhed
Valhalsgade 4
Kontaktperson
Rum for Opfindsomhed