Lav jeres egne farverige bogmærker
Savner I et særligt bogmærke til godnathistorien eller højtlæsningen derhjemme? På denne workshop kan I sammen skabe personlige bogmærker, der gør læsestunden endnu hyggeligere.
Med inspiration fra natur i byen inviterer Kulturstationen Vanløse til en kreativ stund, hvor børn og voksne kan farvelægge motiver med dyr og planter – og slippe fantasien løs både indenfor og udenfor stregerne. Når bogmærkerne er færdige, bliver de lamineret, så de kan holde til mange gode læseoplevelser derhjemme.
Undervejs er der også mulighed for at få inspiration til nye bøger. Bibliotekets børnebibliotekarer står klar med anbefalinger, der passer til både alder og interesser – måske finder I jeres næste yndlingsbog.
Kontakt
Kulturstationen Vanløse
2720