Leg med musikken for hele familien (6-9 år)
Free Music with Kids er en deltagende musikalsk performance, hvor hele familien bliver inviteret til at udforske og skabe musik sammen med professionelle musikere. Her er der ingen regler og ingen krav – kun nysgerrighed og lysten til at lege med lyd og rytmer. Arrangementet byder på fri improvisation, hvor børn og voksne kan prøve forskellige instrumenter og bidrage med egne idéer.
Free Music with Kids handler om glæden ved at skabe musik sammen og opleve, hvordan små idéer kan vokse og blive del af et større musikalsk samspil. Musikerne skaber et trygt og inspirerende rum og kreativt fællesskab, hvor alle bliver aktive medskabere af musikken.
Performanceformatet er en del af et forsknings- og udviklingsprojekt. Undervejs vil aktiviteterne blive dokumenteret med lyd og video, som vil blive brugt til at udvikle nye metoder i musikundervisning for børn.
Arrangementet er støttet af Kunstfonden og Østerbro Lokalforening.
Fakta
- Arrangementet er for børn fra 6-9 med deres voksne.
- Arrangementet kræver ingen særlige forudsætninger.
- Arrangementet dokumenteres med lyd og video til brug i et forskningsprojekt.
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2