Lørdag på loftet: Hvordan vil du jage et monster? – Interaktivt rollespilsteater for børn
Oplev forfatter og illustrator Thomas Knappes monsterjæger-miniteater, hvor I som publikum spiller en aktiv rolle i fortællingen. I skal hjælpe monsterjægeren med at vælge mellem våben, trylledrikke, madpakker og skjolde!
Forestillingen tager 30 min. Bagefter kan I hilse på Thomas og farvelægge de flotte monstre og monsterjægere fra bøgerne.
Hvem kan I møde?
Thomas Knappe har skrevet og illustreret tre geniale og eventyrlige rollespilsbøger for de mindste. I bøgerne ’Hvordan vil du jage et Monster?’ (2022), ’Hvordan vil du redde Kongeriget?’ (2024) og ’Hvordan vil du finde skatten?’ (2025) bliver børnene inviteret med på læse-lege, hvor de selv skal vælge, hvilke egenskaber de vil bruge til at klare udfordringerne.
Bøgerne anbefales varmt til oplæsning for børn fra 4 år sammen med en engageret voksen.
Praktisk
- Aldersgruppe: Arrangementet er henvendt til børn fra 3-8 år og deres voksne
- Tidspunkt: Lørdag d. 6/12 2025 kl. 11-12.00
- Sted: 4. sal på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K
- Kræver billet: Det er gratis at deltage, men nødvendigt at reservere en billet på forhånd til både børn og voksne
- Reservér pladser på billetto.dk
Om ’Lørdag på loftet’
Arrangementet er en del af rækken ’Lørdag på loftet’, som er Hovedbibliotekets store arrangementerne til familier. Her foldes tidens børnebøger ud i levende møder mellem litteratur, fortælling, film, live-tegning og musik.
Kontakt
Hovedbiblioteket, 4. sal
Krystalgade 15