Lokalhistorisk Café: En baggårdsrod på Nørrebro
Forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsen giver et fængslende tidsbillede af en proletardrengs opvækst i Søllerødgade på Nørrebro. Baseret på hans bog om barndomsoplevelser i et arbejderhjem i 1950'erne.
Foredraget starter kl. 17, men der vil blive serveret et glas gløgg og æbleskiver fra kl. 16, hvor man også kan besøge Nørrebro Lokalhistoriske Forenings lokale på Støberiet - nu med julestemning.
For tilmelding send SMS til 29283967. Tilmelding senest 24. november.
Lokalhistorisk Café
Lokalhistorisk Café foregår på Støberiet på Blågårds Plads 5, 2. sal. Der er fri entré og adgang via trappe eller elevator.
Lokalhistorisk Café er blevet til i et samarbejde mellem Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv og Støberiet, med støtte fra SLAK-Sammenslutningen af lokalhistoriske foreninger og arkiver i København.
Åbne Arkivdage
Nørrebros Lokalhistoriske Forening og Arkiv inviterer til åbne arkivdage hver tirsdag i ulige uger fra kl. 14-17. Her kan du gå på opdagelse i Nørrebros lokalhistorie, møde eksperter i Nørrebros historie, få svar på alle dine spørgsmål – eller melde dig som frivillig, hvis du gerne vil være med.
Find Arkivet på Blågårds Plads 5, 2. sal.
Kontakt
Støberiet, Caféen 2. sal
Blågårds Plads 5