LYDBAD MED ANDERS RHEDIN

Vi inviterer til fordybelse i kunsten, og byder indenfor til en helt unik koncertform, der giver en afslappende og afspændende oplevelse midt iblandt Thorvaldsens kunst og museets unikke arkitektur.

Blide klange skaber i samspil med den himmelske akustik og smukke atmosfære på museet en exceptionel sonisk og afslappende oplevelse. Igennem det 45 min lange lydbad vil du kunne fordybe dig i detaljerne i kunsten og rummet på en måde, du med garanti aldrig har prøvet før.


OM KONCERTEN

Et lydbad er en blanding af en guidet meditation og en ambient-koncert. Deltagerne ligger ned og bliver guidet igennem et lydlandskab af bløde meditative klange fra gong og elektroniske instrumenter

Lydbadet fremføres af Anders Rhedin, der er en erfaren komponist og musiker, har udgivet adskillige plader internationalt og turneret den vestlige verden tynd. Du kan følge Anders Rhedins lydunivers via Instagram @dinnertheband eller på www.bathedinsounds.com

Dørene åbner en halv time før og lydbadet starter til tiden, så sørg for at komme i lidt god tid.
Museet står for yogamåtter, og tæpper så du kan komme som du er. Hvis man er meget kuldskær kan det være rart at tage lidt varmt tøj på.

 
Hvor: Thorvaldsens Museum
Pris: 180 kr.

Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum

Bertel Thorvaldsens Plads 2

Del med