Magisk sækkepibefortælling med sang og musik
Kom med ud i det skotske højland, når Maria Arevad fortæller sin magiske sækkepibefortælling.
I vil møde mytiske væsner, smuk natur og sækkepibetoner. Vi skal synge sange og sammen lære sækkepiben meget bedre at kende.
I Skotland hører man sækkepiber over det hele, og instrumentet spiller en vigtig rolle i landets kultur og historie. I Danmark har sækkepiben til gengæld ikke ligefrem verdens bedste ry. Måske er det bare, fordi vi ikke kender sækkepiben så godt endnu?
Maria Arevad er musikunderviser, forfatter og visuel kunstner, og med sine skotske rødder sætter hun her fokus på skotsk musiktradition og det særlige blæseinstrument, sækkepiben.
OBS: Overvej at sækkepiben er et kraftigt instrument, der laver meget høje lyde. Maria medbringer lidt høreværn og ørepropper til sarte ører, men der er ikke nok til alle.
Medbring gerne jeres eget hvis I har.
For børn fra 3 år – i følgeskab med en voksen
40 gratis billetter uddeles efter først-til-mølle-princippet på Nørrebro Bibliotek ½ time for arrangementet begynder.
Arrangementet er en del af "Weekend for børn" på Nørrebro.
Weekend for børn er gratis kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg og NØBU-fonden.
Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.
Find programmet for 2025 på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende.
Kontakt
Nørrebro Bibliotek, Vinduesområdet til højre for hovedindgangen
Nørrebrogade 208