Marie Schmidt & Katrine Suwalski Duo // Vinterjazz 2025

World Scene Platform præsenterer: en ekspressiv, kraftfuld og dynamisk duo, som både tager egne kompositioner og jazzstandards under kærlig behandling.

Marie Schmidt og Katrine Suwalski har spillet sammen i årtier, hvilket kan høres i deres tætte og kreative sammenspil. De både udfordrer og udforsker jazztraditionen. Udtrykket er sprudlende, intenst, vildt og lyrisk. Det er det levende nu der gælder, når Schmidt og Suwalski udveksler musikalske indfald og leger med materialet. De er inspireret af både jazzens store mestre og af folketone fra Skandinavien, Vest- og Sydafrika.

Marie Schmidt blev i 2022 tildelt René Daugaards legat for sit fine bidrag til den danske jazzscene. Hun kendes også fra orkestret Sophisticated Ladies, Radio Bevort, mv..

Katrine Suwalski kendes også som leder af orkestret Another World, BonNoir Trio, Kasola, Rhythm & Wind og fra sine internationale samarbejder med bl.a. Dela Botri.

Line up

  • Marie Louise Schmidt: Piano
  • Katrine Suwalski: Tenorsax, Baritonsax og fløjte

Praktiske oplysninger

Koncerten finder sted på Støberiet, 2. sal, lørdag d. 15. februar kl. 15.
Billetter: 160 kr. + gebyr (Studerende: 90 kr.) kan købes i døren eller via Billetto.

Vinterjazz

Den landsdækkende musikfestival Vinterjazz sætter musikken tilbage på landkortet den 30. januar - 23. februar 2025. På Støberiet kan du opleve Vinterjazz-koncerter præsenteret af koncertforeningen World Scene Platform. 

Se hele programmet på www.jazz.dk

Kontakt

Støberiet, Caféen 2. sal

Blågårds Plads 5

2200 København N
Del med