Meramieh - teater fra Palæstina

En ældre mand og en ældre kvinde ser tilbage på deres liv, som blev evigt forandret, da de og en halv million andre palæstinensere blev fordrevet fra deres land.

Det palæstinensiske teater Al Harah kommer til Danmark med et historisk teaterstykke.

Forestillingen "Meramieh" tager udgangspunkt i interviews, der blev samlet til bogen "Living Memories", udgivet i 2017 i samarbejde mellem Al-Rowat for Studies & Research og Det Danske Hus i Palæstina.

I bogen fortæller seks mennesker deres historie fra det, der i Mellemøsten kaldes Nakba, eller den Palæstinesiske Katastrofe i 1948, hvor over en halv million palæstinensere blev fordrevet fra deres hjemland.

I forestillingen ser en gammel mand og en gammel kvinde tilbage på deres liv. Liv, der blev forandret for evigt i 1948. De drømmer og længes tilbage til det land, de som børn blev forvist fra, imens de venter. Nogle gange håbefulde, og andre gange opgivende.

Længslen brænder i dem begge, ligesom salvien brænder på deres bål og sender deres tanker og minder tilbage til deres utilgængelige hjemland. "Meramieh" betyder salvie og ses som en helende urt i Palæstina - men er der sår så dybe, at de aldrig heler?

Forestillingen er skrevet og instrueret af Mirna Sakhleh og på scenen kan man opleve skuespillerne Rula Nassar og Nicola Zreineh.

Forestillingen spiller på arabisk med dansk tekst på skærm.

"Meramieh" spiller kl. 20:00 på følgende dage

  • 15. marts, 2025
  • 16. marts, 2025
  • 17. marts, 2025

Al-Harah Theater

Al-Harah Teater er en non-profit organisation, der blev grundlagt i 2005 og med base i Beit Jala, Palæstina. Teatret har vundet flere priser gennem deltagelse i forskellige internationale og lokale festivaler. Teateret turnerede sidst i Danmark i 2022. 

Forestillingen spiller på arabisk med overtekster på dansk eller engelsk. 

Meramieh er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg og Sportgoodsfonden.

Kontakt

Union

Nørre Allé 7

2200 København N
Del med