Min himmelske jul - Julegospelmusical og julegospelkoncert på Rådhuspladsen

Julegospelmusicalen Min Himmelske Jul rammer Rådhuspladsen i et brag af en koncert, hvor GospelTeens tager publikum med tilbage til natten over alle nætter med et fantastisk julegospelshow for hele familien.

GospelTeens fra Aabenraa opfører deres originale julegospelmusical Min Himmelske Jul, lige midt i Københavns hjerte og inviterer til den festligste fødselsdagsfest for hele familien, når Juleevangeliet bliver levende for øjnene af publikum.

En stor mobilscene, LED skærm og et flot sceneshow giver alle mulighed for at kunne se med.
De super dygtige GospelTeens har optrådt for over 100.000 begejstrede børn og voksne på de største spillesteder i Danmark og rykker altså nu festen ud under åben himmel.

Til lejligheden har GospelTeens inviteret dygtige, københavnske gospelkor til at være med til at gøre eftermiddagen endnu mere festlig med medrivende julegospelsange og fællessang, hvor teksten kommer op på storskærm.

Revelation gospelchoir, under ledele af Sofie Hermind tager publikum med storm med både klassiske gospelsange og julegospelsange, vi alle sammen kender.

Conquerors, under ledelse af Claes Wegener, er landskendte for deres professionalisme og medrivende, danske gospelsange. 

Medbring varmt tøj, hele familien og højt humør til denne helt specielle juleoplevelse midt på Rådhuspladsen.

For at binde det hele sammen og fuldende eftermiddagen, er stand-upper Jakob Svendsen vært og konferencier for eftermiddagen, hvilket helt sikkert vil give alle et smil på læben.

Program

14.50-15.00
Jakob Svendsen 

15.00-15.40
Gospelkoret Revelation Gospel Choir under ledelse af Sofie Hermind

15.40-15.50
Jakob Svendsen

15.50-16.30
Gospelkoret Conquerors under ledelse af Claes Wegener

16.30-16.40
Jakob Svendsen

16.40-18.00
Julegospelmusicalen Min Himmelske Jul, v. GospelTeens, Gospel Musical Akademiet

18.00
Jakob Svendsen

Kontakt

Københavns Rådhusplads

Del med