Mød det nye Kgs. Enghave Lokaludvalg - Grønne Dage i Sydhavnen
Vær med til at gøre byen grønnere
Til Grønne Dage i Sydhavnen kan du møde det nyvalgte lokaludvalg i Sydhavnen, som inviterer til en uformel snak om, hvad der er vigtigt for bydelen. Mød repræsentanterne, del dine idéer og få inspiration til, hvordan vi sammen kan skabe et grønnere og mere levende nærområde. Hver deltager får en frøpose med vilde planter, som kan sættes direkte i haven eller på altanen.
En del af Grønne Dage i Sydhavnen
Grønne dage i Sydhavnen 2026 er en spirende forårsuge på Karens Minde, hvor sydhavnerne samles for at blive bedre til at reparere, genanvende, bytte og dele frem for at smide væk og købe nyt. Vi vil spise grønnere, og vi vil lære, hvordan vi kan skabe større biodiversitet.
Der er grønne aktiviteter alle dage fra tirsdag til søndag i uge 17 - og lørdag d. 25. april er den helt store dag for hele familien.
Se det fulde program for Grønne Dage i Sydhavnen 2026 her
Grønne Dage i Sydhavnen 2026 er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Kontakt
Sydhavnens Bibliotek
Wagnersvej 19