Mød Sol over Indre by
PÅ NATURTUR MED SOL FRA INDRE BY
-Et foredrag for de mindste-
Med udgangspunkt i billedbogsserien Sol over indre by - og historien om en ilder vil vi gerne invitere de mindste med på “naturtur” i byen.
Hvordan ser naturen ud i byen? Hvilke dyr lever og trives der? Og hvad er forskellen egentlig på et husdyr, kæledyr, skadedyr og rovdyr (eller var det røvdyr?)
Sophie Souid vil læse højt fra historien og tale med børnene om kæledyr. Har de mon et derhjemme? Eller hvilket, står højest på ønskelisten? Hvad er rart ved at have et kæledyr? (Og hvad kan være knap så rart?)
I tråd med fortællingen kommer vi også ind på temaer som ansvar, moral - og forskellen på at låne og stjæle - men også diversitet og donorbørn, og at familier kan se ud på mange forskellige måder.
Emilia Rubæk vil live-tegne og i samarbejde med børnene lave en tegneseriestribe med ilderen eller de to duer, der optræder (og laver spilopper) gennem opslagene i bogen om Sol. Her skal børnene være med til at lave handlingen, før vi runder af med quizzen: Gæt en dyrelort i byen.
Info:
Dato: torsdag d. 9. oktober 2025.
Klokken 16.00 i salen.
Varighed ca. 45-60 min.
Aldersgruppe: 4-9 år.
Arrangementet er gratis, men kræver billet som kan hentes på Vigerslev bibliotek i vores betjente åbningstid.
Både børn og voksne skal have billet, da det er et familie-arrangement.
Solskinshilsner fra Vigerslev bibliotek
Kontakt
Vigerslev Bibliotek, Salen
Kirsebærhaven 23