Når nogen drømmer, danser andre på bordene – Workshop for børn
Hvad er det der pusler og skramler? Pigen Petra vågner midt om natten. Hun kravler ud af dynen, lister ud og kigger ind af døren der står på klem: Wooow! Sikken en fest! En lysestage twister på bordet, en kost synger kor med en gulvskrubbe, puderne i sofaen slås, og på spisebordet jubler alle tallerkner, kopper og bestik, og hujer op mod den store blå glaslampe, der gynger vildere og vildere frem og tilbage over dem.
Alle tingene er blevet levende, holder fest og laver fis og ballade – lige til de får øje på Petra….
En workshop, hvor vi skaber personer og væsner ud af ting, og giver dem bevægelser og personlighed. Bagefter finder alle figurerne deres pladser i en fortælling, og børn og dukker bliver medspillere med i en lille teaterforestilling.
Dorte Abrahamsen er scenekunstner, dukkemager, musiker, illustrator og forfatter.
Workshop'en er en del af Puppet Junior Festival, en udendørs dukketeaterfestival, der afholdes hvert andet år i København. Læs mere om Puppet junior her
Alder
4-5 år
Tilmelding
Skriv til Conni på connic@kk.dk
Kontakt
Børnekulturhuset Sokkelundlille
Utterslev Torv 9 – 2400 Kbh NV