NITE - We're Not Normal Tour 2027
"Big, dark, dance music". Sådan beskriver bandet selv deres musik, hvor guitarer, synthesizers og to duellerende tvillingevokaler smelter sammen i sange, du kommer til at danse til de næste tredive år. Sammen med trommeslager Phil Helms bygger NITE bro mellem mørk nostalgi og moderne elektronisk pop.
I juli 2026 udgav NITE deres nyeste single "We're Not Normal", der hyldes af fans og anmeldere som som et 80'er inspireret og nostalgisk anthem med en stærk sangskrivning og stemningsfuld dybde. Temaet kredser om fremmedgørelse og følelsen af at være en outsider.
Til foråret 2027 er NITE klar til at tage på europaturne - så kan du lide musik der dufter lidt at New Order og Depeche Mode skal du helt sikkert overveje at give NITE et lyt og komme med til koncerten på Basement.
Support: Modele (CAN)
Toronto-duoen Modele, bestående af Chris Huggett og Nathan Wiltshire, forener dybe barytonvokaler, atmosfæriske guitarer, drivende rytmer og cinematiske lydflader i en karakteristisk blanding af postpunk og gotisk rock.
Duoen er signet til det tyske pladeselskab Young and Cold Records og udgav i 2025 deres debutalbum Pleasure for the Holy. Siden har de turneret flittigt i både Nordamerika og Europa og opbygget en voksende international fanskare gennem stærke liveoptrædener og en markant tilstedeværelse online.
Modele fortsætter med at begejstre publikum med følelsesladede koncerter og et medrivende lydbillede, der skiller dem ud på scenen. Med en kombination af klassisk postpunk og gotisk æstetik i en moderne fortolkning har duoen skabt et helt særegent musikalsk udtryk.
Med deres andet album, Divine Surrender, på vej i 2026 videreudvikler Modele deres karakteristiske lyd med hjemsøgende melodier, storladne omkvæd og eftertænksomme tekster.
Kontakt
Basement
Enghavevej 42