Octopus Attack (GB)

Husum Bibliotek præsenterer en kæmpe, farverig installation af blækspruttearme, der sætter fokus på livet i havet og skaber blikfang midt i byens rum.

En gigantisk blæksprutte kravler op ad bygninger og breder sine arme ud over byrummet. Med humor og overraskelse skaber kunstnerduoen Filthy Luker og Pedro Estrellas en opsigtsvækkende pop-up installation, der både underholder og stiller skarpt på en alvorlig sag: havets truede liv. 

Octopus Attack forvandler det velkendte bybillede til et fantasifuldt scenarie, hvor det surrealistiske får lov at fylde. Værket er en kunstnerisk protest mod det trivielle – og en farverig påmindelse om, at vi skal beskytte havets skønhed og biodiversitet. 

Installationen kan opleves af både børn og voksne og står til fri beskuelse i 3 timer. Kom og gå, som du vil – og bliv inspireret til at tænke stort, drømme vildt og tage del i kampen for en mere bæredygtig verden. 

 

Velkommen til Københavns Gadeteaterfestival 

Oplev gadeteater lige midt i gadebilledet, når Københavns Gadeteaterfestival indtager gader, pladser og parker i august. Fra den 23.-30. august 2026 besøger festivalen Husum, Nørrebro, Sydhavn, Valby og Ørestad, og fylder dagene med sprudlende, spektakulære, intime og magiske teateroplevelser.  

Københavns Gadeteaterfestival er en del af DIG - Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler - som er gratis og for alle børn og deres voksne. 

 

Med støtte fra 

Københavns Gadeteaterfestival 2026 er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, By & Havn, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, Kongens Enghave Lokaludvalg, Københavns Kommunes Børnekulturelle Midler, Københavns Scenekunstudvalg, Nordea Fonden, Områdefornyelsen ved Skjolds Plads, Tryghedspartnerskabet Folehaven, Tryghedspartnerskabet Tingbjerg/Husum, Valby Lokaludvalg og Ørestad Syd Borgerforening. 

Se det fulde program for Københavns Gadeteaterfestival her

Kontakt

Husum Bibliotek, Facaden på Husum Bibliotek

Frederikssundsvej 290

2700 Brønshøj
Del med