Oh Hiroshima

Svenske Oh Hiroshima skaber stemningsfuld og gribende postrock med masser af musikalsk spændvidde.

Oh Hiroshima (SE)

Med base i Kristinehamn har Oh Hiroshima over de sidste 15 år bevæget sig fra DIY-indspilninger til en markant position i postrockens internationale landskab. Duoen, bestående af brødrene Jakob Hemström (guitar/vokal) og Oskar Nilsson (trommer), er kendt for deres dynamiske kompositioner, hvor brusende guitarflader møder stille melodier og luftige vokaler.

Bandets musik har gennem årene bevæget sig på tværs af genrer og henter nu også inspiration fra shoegaze, indie og post-punk. Oh Hiroshima er netop aktuelle med deres femte album 'All Things Shining', som udkommer den 28. juni på det anerkendte Pelagic Records. Du kan allerede nu få en forsmag med singlerne "Wild Iris" og "Secret Youth", der varsler en endnu mere eksperimenterende og atmosfærisk lyd. 

Kom og oplev bandets intense live-udtryk, hvor følelser og støj går hånd i hånd – og hvor du både kan fordybe dig og lade dig rive med.

Kontakt

Råhuset

Onkel Dannys Plads 7

1711 København
Del med