Optakt til 8. marts med Sine Plambech: International solidaritet og sexarbejderes rettigheder
I år inviterer vi til en vigtig talk i optakt til den internationale kvindedag d. 8. marts, for at diskutere de strukturer, der påvirker sexarbejdere globalt, og hvordan vi som feminister og feministisk bevægelse skal gå ind i den kamp og samtale, og være en drivkraft for retfærdighed og forandring.
Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Sine Plambech, forfatter af Global Sex: Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme, som fortælle os om de stærke kvinder, der fremtræder i hendes bog og om de sociale, økonomiske og politiske udfordringer, sexarbejdere står overfor. Vi vil diskutere magtstrukturer, stigmatisering, og hvordan feminisme kan kæmpe for sexarbejderes rettigheder som en del af den bredere kamp for kvinders frihed og rettigheder.
Som feminister kan vi lære, hvordan vi aktivt kan støtte sexarbejdere og arbejde for sexarbejderes rettigheder. Vi kan reflektere over, hvordan vi ændrer samfundets syn på sexarbejde fra moral og stigmatisering til en rettighedsbaseret tilgang. Og vi må arbejde for at forstå, hvordan vi kan sikre, at sexarbejdere ikke bliver marginaliseret i feministiske debatter og bevægelser, men derimod støttes og anerkendes. Det er noget af det vi håber på at lære denne aften. Så kom og vær med til en samtale om, hvordan vi kan kæmpe for en mere retfærdig og inkluderende feministisk fremtid. Vi glæder os til at se dig!
--------------------------------------
Program
18.30 Dørene åbner
19.00 Modereret samtale ved Sine Plambech
og rig mulighed for at I kan stille spørgsmål
20:30 Tak for i aften
21.00 Caféen lukker
OBS: DET ER FØRST TIL MØLLE - TILMELD DIG VIA FACEBOOK