Osramhuset Gadefest
Den 29. august inviteres du til en farverig sommerdag i gaderne omkring Osramhuset, når vi holder Osramhuset Gadefest.
Programmet for dagen er fyldt med underholdning for alle aldre, lige fra fransk gadeteater, cirkus workshops til fernisering af det helt nye gavlmaleri i Valhalsgade.
Festen holdes i samarbejde med Områdefornyelsen ved Skjolds Plads og Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.
Københavns Gadeteater Festival
Osramhusets Gadefest er en del af Københavns Gadeteater Festival, hvor international gadekunst kan opleves over hele byen fra d. 23. til 30. august. Du kan se det fulde program her. Den 29. august kommer festivalen forbi Osramhuset, hvor vi får helt særligt besøg.
En gigantisk blæksprutte indtager Osramhuset med farverige arme, som stikker ud af vinduerne på vores flotte ikoniske bygning. Blæksprutten kan opleves fra kl. 10-16. Læs mere om installationen her.
Med forestillingen FierS à Cheval forvandles Skjolds Plads til en magiske parade med svævende heste og musik for hele familien. Forestillingen varer 30 minutter og kan opleves både kl. 11 og 13:30. Læs mere om forestillingen her.
Dansk cirkusunderholdning
Gadefesten får også besøg af de danske Cirkus Panik, som skaber en fortryllende, løssluppen og humørfyldt stemning med deres cirkusforestilling foran Osramhuset kl. 14:00. Børn og barnlige sjæle kan også selv lære cirkuskunstskaber, når Cirkus Panik i løbet af dagen holder to cirkus workshops, kl. 11:30 og 14:30. Læs mere om Cirkus Paniks forestilling og workshops her.
Fernisering for gavlmaleri på Valhalsgade
Områdefornyelsen holder fernisering for det helt nye gavlmaleri på Valhalsgade skabt af billedkunstner Emmarosa Verdoner Liebgen. Værket blev udvalgt for sit særlige kunstneriske udtryk og sine intime, mytologiske motiver, der skiller sig ud fra andre gavlmalerier i byen. Beboerne i ejerforeningen ønskede et værk med afsæt i kvarterets liv og stemning. Emmarosa har skabt maleriet ’Moder’, som forestiller en kvinde, der holder en ringdue op mod sit ansigt.
Kom og vær med, når vi fejrer det nye gavlmaleri på Valhalsgade 29. august kl. 12-13. Der vil være taler, gratis snacks og kolde drikkevarer. Sted: ved langbordet midt på Valhalsgade.
Hold en pause i det nye Osramhuset eller besøg vores baggård
Osramhuset Gadefest er også en fejring af vores nyrenoverede lokaler. Tag en pause fra de livlige gader og gå på opdagelse i vores flotte nye omgivelser. Lille sal vil fungerede som legestue, hvor småbørn og deres forældre frit kan holde til.
I vores hyggelig baggård kan du sidde roligt og få en kop kaffe, en sodavand eller en is fra den nyåbnede frivilligdrevet Watt-a-cafe. Du kan også besøge Grønne Bønner, som er et non-profit grønttorv for sjællandske, regenerative, småskala landbrug.
Program
10:00-16:00 – Octopus Attack
10:00-16:00 – Legestue i Osramhuset
11:00-11:30 – FierS á Cheval på Skjolds Plads
11:30-12:00 – Cirkus Panik Workshop foran Osramhuset
12:00-13:00 – Fernisering for gavlmaleri på Valhalsgade
13:30-14:00 – FierS á Cheval på Skjolds Plads
14:00-14:30 – Cirkus Panik Forestilling foran Osramhuset
14:30-15:00 – Cirkus Panik Workshop foran Osramhuset
Kontakt
Osramhuset, Valhalsgade, Fafnersgade, Skjolds Plads
Valhalsgade 4
Kontaktperson
Maria Høgholm