Påske-bog-krea

Kom med til Påske-bog-krea, når lokale multikunstner og tingfinder Natasha kommer forbi Husum Bibliotek. Du vælger helt selv, om du vil du lave æg af foldede bogsider, et fint påskehare-portræt med en bog-detalje eller et flot litteratur-æg.

OBS: Arrangementet er delt op i to hold af 1,5 time, så der bliver god plads ved kreabordet og alle kan nå at få hjælp og blive færdige. Du henter derfor enten billet til holdet kl. 13.00 eller holdet kl. 14.30.
 

Om arrangementet

Natasha slår dørene op for påske-bog-krea for børn fra ca. 5 årpå Husum Bibliotek i påskeferien.

Når man sætter sig ved bordet, kan man vælge mellem 3 forskellige, fine bog-kreaprojekter til påskeferien:

 

  • Lav et påskeæg af foldede bogsider: Ægget kan farvelægges med tuscher præcis som man synes (men de ser også fantastiske ud uden.)
  • Lav et påskehare portræt: Lav et portræt af en helt unik påskehare og husk at finde ud af præcis, hvor påskeharen skal have en lille bog-detalje. Det kan være baggrunden, tøjet eller et helt tredje sted. Natasha tager en lille skattekiste af mixed media ting til at skabe sjove unikke detaljer.
  • Lav et litteratur-æg: Dekorér et lille plastikæg med udklippede tekststumper og tegneserierstriber man selv vælger.

 

Uanset hvad man vælger, hjælper Natasha og hendes makker på vej, så man får lavet noget super fint.

 

Billetter og praktik

Det er kun børn, der skal have billet, ikke den voksne ledsager. Det er gratis at deltage, men på grund af begrænset plads kræves det, at man henter en gratis billet.
 

 

Om Natasha

Natasha Andersen er en københavnsk mixed media-kunstner, cosplayer, tingfinder og kreativ ildsjæl. Hun er et kendt ansigt i Brønshøj, Husum og Tingbjerg, hvor hun afholder kreative workshops for bydelens børn.

 

Natashas hjerte banker for bæredygtighed og genbrug. Derfor elsker hun også at skabe kunst ud af ting der ellers skulle have været kasseret.

Kontakt

Husum Bibliotek, Husum Bibliotek, 2. sal

Frederikssundsvej 290

2700 Brønshøj
Del med