PAP ART - THORVALDSEN X TEXTILSKOLEN

Kom forbi Thorvaldsens Museum og oplev enestående tekstile showpieces i en levende performance på, hvor Textilskolens elever bringer Bindesbølls arkitektoniske mesterværk til live gennem kreativ fortolkning og eksperimenterende formgivning.

Med udgangspunkt i Thorvaldsens Museums unikke arkitektur og atmosfære har eleverne skabt tekstile kunstværker, der udforsker museets farver, mønstre og geometriske former. Disse showpieces inviterer til en rejse ind i fantasiens verden, hvor volumen, komposition og materialevalg udfordrer traditionerne og skaber et inspirerende, grænsesøgende udtryk. Deres showpieces er ikke blot beklædningsgenstande – de er kunstneriske udtryk, fri for kommercielle begrænsninger og skabt til at begejstre og overraske.
 

Alle værker er formgivet i genbrugsmaterialer som pap og upcyclede tekstiler fra industrielt arbejdstøj og paragliders, uden anvendelse af jomfrulige materialer. Med fokus på kombinationen af tekstilteknik og skulpturel formgivning har eleverne skabt værker, der forener det bløde med det faste og afsøger nye æstetiske grænser.
 

Kom og oplev de fantasifulde kreationer, når de præsenteres i en performance, hvor rum, lys, lyd og bevægelse smelter sammen med elevernes fortællinger på modeller. 
Kom og få inspiration i mødet mellem tekstil og arkitektur i museets spektakulære rammer.
 

Thorvaldsens Museum

Thorvaldsens Museum, Kommunikationsansvarlig

Bertel Thorvaldsens Plads 2

1213 København K

Kontaktperson

2154 3387

Ke5K@kk.dk

Del med