Paradise Jazz: Chris Andersen Quartet featuring Vanisha Gould (DK/US)

Den amerikanske sangerinde Vanisha Gould fra New York er en af de mest spændende stemmer på den unge jazzscene.

Med inspiration fra ikoner som Billie Holiday, Nina Simone, Joni Mitchell, Carmen McRae og Ella Fitzgerald skaber hun et personligt og nærværende udtryk, der både rummer sjæl, intensitet og poesi.

Hun har markeret sig med udgivelser som duo-albummet Life’s a Gig (med pianisten Chris McCarthy) og kvartetalbummet She’s Not Shiny, She’s Not Smooth på Cellar Live. Gould har tidligere gæstet Danmark med stor succes i 2019 og 2024 – senest på turné med Chris Andersen 4tet i både Danmark og Sverige.

Nu vender hun tilbage til Danmark, denne gang flankeret af et stærkt og talentfuldt band, der sammen vil skabe en koncertoplevelse fuld af varme, nærvær og musikalsk overskud.

Downbeat Magazine skriver følgende om Gould: “Gould has the touch of a modern artist with an old soul who would make the pantheon of legendary singers smile — crystal clear, concise, not a syllable wasted and a tone dripping with humor, knowledge and pathos.”

Lineup:

Vanisha Gould (US) voc, Andreas Toftemark ts, Rasmus Sørensen p, Lasse Mørch b, Chris Andersen dm

Kontakt

HUSET, Stardust

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med