Sommer På Stranden 2025

Traditionen tro flytter vi på Amager Strand med masser af aktiviteter i sol og vind.

Børnekulturhus Ama'r flytter kreative aktiviteter, teater, gøgl og musik ud af huset og ned i to containere på Amager Strand. Mød os alle dage fra den 5. - 26. juli kl. 10 - 17. Her laver vi - udover Børnejazz som en del af Copenhagen Jazz Festival - kreative aktiviteter for børn og deres voksne, ligesom vi skaber et festligt og hyggeligt rum i naturen hvor man kan slappe af. Hver dag er der gang i kunstværkstedet med en ny ide og nye materialer. Forskellige kunstnere byder indenfor ligesom vi også tager biblioteket, koncerter, cirkus, bevægelse og teater med på stranden på udvalgte dage.

Tag en madpakke med og brug hele dagen sammen med os eventuelt kombineret med en badetur. I finder os på strandengen ved Øresundsstien - lige inden broen til Naturcenter Amager Strand og Helgoland.

Sommer På stranden er støttet af Amager Øst Lokaludvalg https://amageroestlokaludvalg.kk.dk/og Amager Vest lokaludvalg https://amagervestlokaludvalg.kk.dk/

 

Kontakt

Amager Strandpark, Ved Øresundsstien inden broen til Helgoland

Øresundsstien 5

2300 København S
Del med