Teatermagi: Pølse (3-7 år)

En sjov og rørende teaterforestilling om en ordentlig assistent, en sjusket hund og kunsten at være venner på trods af forskelligheder.

AKKordteater præsenterer en humoristisk forestilling om et venskab mellem to meget forskellige karakterer.

Den ene elsker orden og rengøring. Den anden er hunden Pølse, som helst vil lege og ikke tager det så tungt, hvis der bliver lidt rodet. Deres forskelligheder fører til sjove sammenstød, fysisk komik og varme øjeblikke.

Forestillingen sætter med humor og nærvær fokus på venskab, rummelighed og glæden ved at acceptere hinanden, som man er.

En del af Teatermagi i efterårsferien 

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve scenekunst i byens kulturhuse, biblioteker og teatre i uge 42. Mødet med scenekunst giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.    
   

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen og Bispebjerg. 

 
Festivalen er støttet af Augustinus Fonden og Københavns Scenekunstudvalg. 
 

Se det fulde festivalprogram

Kontakt

Øbro Jagtvej Bibliotek

Jagtvej 227

2100 København Ø
Del med