The Human Gaze & The 6/9 Problem
”Det lader til, at der er sket et disconnect… Det lader til, at dette disconnect er sket inden i Menneskene og at de på en eller anden måde er blevet disconnectede fra dem selv. Disconnected voksede ind i Samfundet og ned i Træets rødder, og Verden begyndte at falde fra hinanden. Menneskene blev bange og mistede Håbet. I et sidste desperat forsøg på at finde tilbage til det, der blev tabt, begynder en ny fortælling om et sidste forsøg på at finde Håb”.
"The Human Gaze & The 6/9 Problem - en mytisk musikforestilling" blander musik, poesi, sang, dans, humor og Nordisk Mytologi med klimatiske fakta for at se kritisk på de forskellige aspekter af menneskelig adfærd, der bidrager til at skabe klimaforandringerne. Inspireret af livstræet Yggdrasil og myten om Ragnarok fortæller forestillingen historien om, hvordan vi endnu engang står over for verdens ende. Men måske, bare måske, hvis vi er i stand til at erkende og lære, kan vi finde nyt håb et sted midt i håbløsheden.
Forhåbentlig...
Kreditering
- Danser & koreograf: Nikoline Due
- Skuespillere: Mikkel Hansen & Nana Lind
- Komponist & musiker: Alexander Wrede Elung
- Koncept, manuskript & iscenesættelse: Nana Lind
- Lysdesign: Viktor Holm Lauridsen
- Videodesign: Marcus Uhre
- Dramaturgisk konsulent & instruktørassistent: Michelle Alexandra Fomcenco
- Creative & Executive Producer: Margit Helle Horn Thomsen
NB: Forestillingen foregår på dansk, til trods for den engelske titel