THE PARTY PLAY

To ting kan godt være sande på samme tid

Teaterforestillingen THE PARTY PLAY er en iscenesættelse af et nyskrevet poetisk stykke dramatik om festens selvoverskridende rum. Forestillingen undersøger menneskenes forhandling med virkeligheden og deres desperate forsøg på at finde sammenhængen. En kvinde er faldet ud ad vinduet til en fest. Det vælter frem med usammenhængende forklaringer. En meteorologisk konspiration afdækkes og en grænseoverskridende romantisk gestus forberedes. Ordene og tingene viser sig at have et tvivlsomt forhold til sandheden. To ting kan godt være sande på samme tid.

Forestillingen begynder kl 19.30 og det er ikke muligt at lukke for sent ankomne ind. Kom gerne i god tid. Forlader man forestillingen undervejs, er det desværre ikke muligt at komme ind igen.

Om kunstnerne:

Forestillingen produceres af Dyvekes Fremtid, som er et scenekunstnerisk samarbejde mellem instruktør og dramatiker Lise Bennedsgaard Hagen (f.1998) og dramatiker Katrine Vedsø Jakobsen (f. 1999). Den dramatiske tekst står i centrum for deres praksis og udvikles gennem en kollektiv tilblivelsesproces.

Tekst: Dyvekes Fremtid
Instruktion: Lise Hagen
Dramaturgi: Katrine Vedsø Jakobsen
Scenografi: Alba Høeg Andersen
Lyd: Jesper Vedsø Jakobsen
Koreografi: Karoline Gammelgaard Jensen Kostume og sminke: Maria Behrendt Krogh
Foto: Johan Delfs

Medvirkende:

Olivia Voight Simonsen
William Fock
Maria Behrendt Krog
Anthon Tams
Babette Mcphillips
Lotta Grohmann

Produktion: Lise Hagen og Katrine Vedsø Jakobsen

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med