Udstilling: Treoisme uden grænser
Det er dejligt at være menneske, men det er også svært. Og i en omtumlet verden er det ikke kun folk med migræne, menosmerter, muskelsmerter, manglende sexlyst, uro i sindet og tømmermænd, der har brug for TREO. Alle, uden grænser, har brug for TREO – også luciabrude, ludomaner, soldater, kulturkristne, panfløjtenister, kunstnere.
Gennem tre årtier har Hanne Korvig, i med- og modgang, gemt sine TREO-rør – nu laver hun kunst ud af rørene, fx Menokoppen, Luciabruden og SM-halsbåndet.
Med tretten originale TREO-værker kommenterer Korvig på tendenser i tiden og giver et bud på terapeutiske eller praktiske hjælpemidler til mennesker i mere eller mindre pressede livssituationer.
Treoisme uden grænser er kommenterende og eksperimenterende kunst, der folder sig ud i krydsfeltet mellem eksistentiel alvor, absurditet og humor, og som hylder TREO’ens dulmende og opløftende kvaliteter.
Udstillingen kan opleves torsdag d. 30. oktober kl. 19 på Støberiet i Korsgade 30. Fri entré.
Vel mødt!
Kontakt
Støberiet, Korsgade 30
Korsgade 30