Vild med videnskab: Sådan får du en bedre nattesøvn
Mød den anerkendte søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Vi skal høre om, hvad søvn er, hvorfor vi sover, og hvordan søvnen påvirker vores sundhed, hukommelse, humør, appetit, præstationsevne med mere. Til dette foredrag vil Birgitte omsætte den nyeste viden om søvn til praktiske råd til alle, der gerne vil sove bedre.
Søvn synes at udgøre en fundamental udfordring for det moderne menneske. Faktisk viser danske undersøgelser, at op mod halvdelen af alle, der bliver spurgt, har søvnproblemer. Så hvad kan du gøre, når “søvnens forfinede tandhjul” driller? Til foredraget vil Birgitte komme med gode råd til, hvordan du kan få mere kvalitetssøvn og færre søvnbekymringer.
Om Birgitte Rahbek Kornum
Birgitte Rahbek Kornum har arbejdet med søvnforskning i snart to årtier. I dag er hun leder af en forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Tidligere har hun arbejdet som forsker på Stanford University i Californien og på Rigshospitalet i København.
Hun står bag flere bøger om søvn, blandt andet bogen “Sover du? Sådan får du en bedre nattesøvn”.
Praktisk information
Det er gratis at deltage. Hent din gratis billet på Billetto.
Foregår i arrangementslokalet på 2. sal.
Vild med Videnskab
Arrangementet er en del af Københavns Bibliotekers festival ”Vild med videnskab". Festivalen finder sted på biblioteker i Københavns kommune i perioden oktober-november. Her vil du kunne opleve faglitterære og videnskabelige foredrag og talks for voksne om alverdens emner.
Find alle Vild med videnskab-arrangementer her: Vild med videnskab | Københavns Biblioteker
Kontakt
Husum Bibliotek, Arrangementslokalet på 2. sal
Frederikssundsvej 290