Weak Press oplæsning nr. 3: Eva Maria Lund Nielsen og Jonas Eika
Weak Press er et online tidsskrift for skønlitterær prosa, der udgiver nye tekster med et par ugers mellemrum. Teksterne er frit tilgængelige, og begge aftenens oplæsere er tidligere bidragsydere.
Eva Maria Lund Nielsen (f. 1992) debuterede med bogen 'Purt' i 2018 på forlaget Kronstork. Hun arbejder på sin anden bog, en roman der udkommer på Politikens forlag i 2025. I 2023 udgav Weak Press et uddrag. Læs uddraget her.
Jonas Eika (f. 1991) er aktuel med den historiske roman 'Åben himmel', der er udkommet på forlaget Basilisk i oktober. Eika har tidligere udgivet romanen 'Lageret Huset Marie' og novellesamlingen 'Efter solen', som i 2019 modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Weak Press har tidligere udgivet et uddrag af 'Åben himmel'. Læs uddrag fra 'Åben himmel her.
Praktisk
- Hvad: Tekstoplæsninger ved Eva Maria Lund Nielsen og Jonas Eika.
- Hvor: Støberiet, Korsgade 30, 2200 København N.
- Hvornår: Torsdag d. 5. december. Dørene åbner klokken 19.30.
- Man vil kunne købe billig øl, vin og vand med MobilePay.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfonds pulje ‘Forfattermøder for voksne’, der dækker oplæsernes honorarer.