Workshop: Fantasirum, Lys & Mørke

Igennem scenekunsten guider to kunstnere fra Scene N børnene igennem æstetiske læringsoplevelser, hvor børnene selv skaber fortællingen

Denne workshop kombinerer historiefortælling og skyggeteater med flere forskellige udtryk. Børnene får mulighed for at fortælle deres historier eller formidle stemninger gennem forskellige scenekunstneriske greb, og vi arbejder med følelser gennem leg med krop og bevægelse. 

Kunstnerne fra Scene N skaber anderledes oplevelser, hvor lys og mørke indgår som et omdrejningspunkt. Der arbejdes med at være i et trygt rum og vi lægger vægt på, at børnene gennem leg kan optræde og vise for andre, og at de kan være et godt publikum for hinanden.

Deltagelse kræver, at børnene er i alderen 4-7 år for at få den fulde oplevelse af arrangementet. 

  • HVOR: Osramhusets store sal på 1. sal
  • VARIGHED: Workshoppen starter kl. 10 og varer ca. 50 minutter
  • DELTAGERE: Børn i alderen 4-7 år, med forældre
  • Der er 24 tilgængelige billetter, og både børn og voksne skal have gratis billet
  • Tilmelding er bindende og vi beder jer melde afbud hvis I bliver forhindret

Weekend for børn

Arrangementet er en del af Weekend for børn på Nørrebro, og tilbydes i samarbejde med Scene N, den lokale scenekunstskole.  

Weekend for børn er kultur- og bevægelsesarrangementer for børn og deres voksne på Nørrebro. Arrangementerne finder sted lørdage og søndage i idrætshaller, biblioteker og kulturhuse med støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Weekend for børn foregår på Blågårdens Bibliotek, Nørrebro Bibliotek, Korsgadehallen, Nørrebrohallen, Osramhuset og Støberiet.

Find programmet for 2026 på weekendforbørn.dk – programmet opdateres løbende

 

Kontakt

Osramhuset, Store Sal, 1. sal

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

Maria Høgholm

yr6e@kk.dk

Del med