Workshop: Lær at strikke Multipatent med Bettina Holmquist
Vil du lære en strikketeknik, der både er enkel, sjov og giver et imponerende resultat?
Så kom med til denne inspirerende workshop, hvor Bettina Holmquist guider dig grundigt ind i multipatentstrik – en teknik med et avanceret udtryk, hvor du kun strikker med én farve ad gangen.
Under workshoppen får du:
- En grundig introduktion til multipatent
- Tips og tricks, der gør dit strik flot og jævnt
- God tid til at øve teknikken i dit eget tempo
- Mulighed for – hvis tiden og lysten er der – at lære at hækle en af de karakteristiske kanter, Bettina ofte bruger i sit strik
Bettina medbringer sit eget multipatentstrik, som du kan se og røre ved, samt et udvalg af trykte opskrifter og garnkits i farvekombinationer, der kan give ny inspiration.
Alle deltagere får:
- Den opskrift, der arbejdes med på workshoppen (samme for alle)
- 20 % rabat på alle Bettina Holmquists opskrifter på hendes hjemmeside i 7 dage efter workshoppen
(rabatkode udleveres på dagen)
Medbring:
- Strikkepinde nr. 3½ (gerne også nr. 3 og 4)
- (Reste)garn i en mørk og en lys farve med stor kontrast
(ren “hård” bomuld og meget “fluffy” garner er mindre velegnede) - Evt. 2 maskemarkører
- Hæklenål nr. 3 eller 3½
Om Bettina Holmquist
Bettina Holmquist driver sammen med sin søn Mathias den lille familievirksomhed www.Bettina-Holmquist.dk
Her deler de strikkeglæde, inspiration og viden med alle, der elsker at strikke. Universet rummer nyskabende strikdesigns, workshops, håndfarvet garn samt gode råd, teknikvideoer og tips til at forebygge strikkegener – med Mathias’ baggrund som autoriseret fysioterapeut.
Om Flittige Hænder i Vanløse
Flittige Hænder i Vanløse er en almennyttig forening, der samler mennesker med interesse for håndarbejde, kreativ hobby, design og formgivning. Foreningen arrangerer løbende workshops, foredrag og kreative aktiviteter, hvor fællesskab, fordybelse og inspiration er i centrum.
Lørdag den 14. marts 2026
Kl. 9.30 – 12.30
Heerupsalen, Kulturstationen Vanløse
Tilmelding og mere information: www.fhiv.dk
Kontakt
Kulturstationen Vanløse, Heerupsalen
Frode Jakobsens Plads 4
Kontaktperson
Flittige Hænder i Vanløse