Young Flowers Reunion

Oplev en enestående rejse gennem dansk rockhistorie med reunion af Young Flowers og Stig Møller fra Steppeulvene.

***OBS*** Ændringer i line-up.

Henrik Strube og Peter Ingemann går ind i en samtale med Michael Jensen i stedet for Stig Møller, men efterfølgende er der forsat koncert med Young Flowers.

I forhold til arrangementet d. 1. maj 2026 i musikcafeen er Stig Møller desværre fraværende.
Men på samme måde som Stig er en legende bl.a. fra sin medvirken i Steppeulvene, så er Henrik Strube og Peter Ingemann legender fra deres tid i Røde Mor, så de træder ind i talken i stedet. Talken vil samtidig blive ”in-memory of ”Troels Trier fra Røde Mor.

Originaltekst:

Oplev en enestående rejse gennem dansk rockhistorie, når legendariske Stig Møller åbner aftenen med en talk og musikeksempler i samtale med Michael Jensen. Møller – guitarist, sanger og sangskriver i Steppeulvene, markant solist og uundgåelig figur i dansk musik siden slut-60’erne – har med sin poesi, sit unikke guitarspil og sin kompromisløse kunstnersjæl inspireret generationer af musikere og lyttere.

Efter pausen indtager Young Flowers Reunion scenen – med Peter Ingemann og Peer Frost i front – og puster nyt liv i den elektriske, psykedeliske powertrio-lyd, der gjorde dem til ikoner. Med debutalbummet Blomsterpistolen (1968) satte Young Flowers nye standarder for dansk rock med en blanding af tunge riffs, poetiske tekster og bl.a. Oppe i Træet, der sidder sku´ jeg og 25-øre boogie en frihedstrang, der matchede tidens ånd. Bandet blev kendt for deres vilde liveoptrædener og modige musikalske eksperimenter, som stadig står stærkt i dag.

Denne aften mødes fortællingerne fra dansk rocks guldalder med musikken selv – rå, levende og fuld af den energi, der i sin tid ændrede spillereglerne.

Kontakt

HUSET, Musikcaféen

Rådhusstræde 13

1466 København
Del med