Kunstfestival Tender Cuts

Oplev hvordan kunstværker og Kødbyens historiske bygninger går i dialog, når både nye og etablerede stemmer fra den københavnske kunstscene indtager en række indendørs og udendørs områder i Den Brune Kødby.

Den gratis kunstfestival Tender Cuts præsenterer et måned langt varieret program, der undersøger Kødbyens rolle som transitsted, festområde og tilhørssted for mange forskellige grupper. Du kan opleve stedsspecifikke udendørs værker, udstillinger, talks og live-performances, hvor både billedkunstnere og lokale aktører deltager.

Åbningsweekenden byder på et live-program kurateret af den nomadiske udstillingsplatform Abattoir og indeholder blandt andet: talks med The Red Van og lokale stemmer, udendørs performances af Jessie Kleeman, Faun Vium og Hedda Bauer, workshops med Antidote Danmark samt guidede ture, hvor du kan opleve de udendørs værker sammen med Abattoir.

Festivalen er åben for alle og inviterer til samtale, refleksion og nye perspektiver på Kødbyens betydning.

Program

Festivalen præsenterer værker af:

  • Alma Ulrikke Bille Stræde

  • Billie Meiniche

  • Dagmar Moldovanu 

  • Davide Hjort Di Fabio 

  • Faun Vium 

  • Hedda Bauer & Charlotta Öberg 

  • Jessie Kleemann 

  • Laura Hjort 

  • Line Lyhne 

  • Malthe Møhr 

  • Mette Hammer Juhl

  • Mikkel Carlsen 

  • Nicolai Risbjerg 

  • Pernille Emilia Kjær 

  • Sabine Wedege 

  • S&M (Sabine Wedege & Magdalene Solli)

  • Sophia Ioannou Gjerding 

  • Tara White 

  • Uffe Isolotto 

Mere info om programmet følger.

Om Tender Cuts

Tender Cuts er en ny kunstfestival i Den Brune Kødby, der strækker sig fra 24. oktober til 22. november med fernisering d. 24. oktober fra 13-19 på Kvægtorvet.

I løbet af festivalen kan du opleve kunstudstillinger og performances på følgende lokationer: 

  • Fotografisk Center

  • H11

  • Halmtorvet

  • Kvægtorvet

  • ODP3

  • Pumpehuset (Kødbyen)

  • RATbox

  • Slagtehusgade

  • Staldgade 

  • Øksnehallen 

Du kan med fordel starte din rejse ved ODP3 på Onkel Dannys Plads. Her vil der være opstillet et kort, som giver det fulde overblik over festivalens lokationer.

Tender Cuts er kurateret af Abattoir og realiseret i samarbejde med ODP3, DGI Byen og Fotografisk Center. 

Om Abattoir

Abattoir er en kunstnerdrevet, nomadisk platform organiseret af kunstnere, der alle har atelier i en fredet lade, i Den Brune Kødby. Navnet Abattoir, det engelske ord for slagteri, henviser til stedets historiske funktion. Abattoir viser primært eksperimentelle udstillinger af kunstnere med både dansk og international baggrund.

Abattoirs medlemmer er Alma Ulrikke Bille Stræde, Laura Hjort, Malthe Møhr, Sabine Wedege, Billie Meiniche, Pernille Emilia Kjær og Nicolai Risbjerg.

Kontakt

ODP3

Onkel Dannys Plads 3

1711 København V
Del med