VINTERJAZZ – ASTRID ENGBERG
'Det er sangskrivning frigjort fra tid og rum, så mulighederne synes uendelige'
★ ★ ★ ★ ★ Politiken
'Minimalismen og skønheden sejrer'
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Gaffa
Med udvidet band inviterer den danske sangerinde og komponist publikum til en one-night-only-opførelse i de særlige rammer: “Jeg glæder mig helt utroligt til koncerten på Thorvaldsens Museum. Det bliver en unik opførelse af pladen og realiseringen af en musikalsk drøm, jeg har haft længe.”
Det allerede anmelderroste album har modtaget 6 stjerner i GAFFA og markerer en retning mod et mere folkeligt og akustisk jazzunivers i Astrid Engbergs oeuvre. Albummet kredser om nærvær og sanselig opmærksomhed på verden omkring os. Aftenen bliver derfor en invitation til at sænke tempoet og lade musikken udfolde sig i de historiske rammer.
Dørene åbner kl. 19.30, og da vi desværre ikke har et foyerrum, beder vi publikum om først at ankomme fra kl. 19.30.
Koncerten har unummererede pladser, og man kan forsyne sig med et glas i caféen inden koncertstart kl. 20.00.
OM ALBUMMET CRACKS
Hvad nu hvis det at være opmærksom er blevet til en radikal handling? Det er et spørgsmål, der går igen på Cracks, det tredje album fra den danske komponist, producer og vokalist Astrid Engberg. Den københavnerbaserede Astrid vender ryggen til det ubønhørlige tempo og den stigende digitalisering i det moderne liv for i stedet at hylde de øjeblikke, som de fleste mennesker passerer uden at lægge mærke til: en kvinde, der puster sæbebobler uden for sin datters børnehave, teenagere, der sjipper på en plads i byen, sollyset, der fanger glimt i hendes partners ørering, en lille dreng, der jagter duer, en trøstende telefonsamtale med en søster, stilheden i en kirke i Assisi, Italien.
Hvor: Bertel Thorvaldsens plads 2, 1213 København K
Hvornår: 29.1.2027, dørene åbner kl. 19.30 og koncerten starter kl. 20.00
Pris: 220 kr.
Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2