Debut Fest

Debut Fest

Debut Fest er Københavns tværkunstneriske festival for spirende talenter. Festivalen afholdes årligt i september og man bliver kunstner på festivalen ved at ansøge via et Open Call, der åbner i foråret.

Fotograf
Nicklas Hawkesworth

Hvad er Debut Fest?

Debut Fest er hele Københavns festival for spirende kunst og nye talenter. Debut Fest er oprindeligt udviklet af Københavns Kommunes ungekulturpulje Snabslanten og Huset. Festivalen har været afviklet som endagsfestival 4 år i træk på Huset. 

Debut Fest 2026

Debut Fest 2026 blev afviklet for 5. år d. 4.-5. september på hhv. Brønshøj Vandtårn og Kildevæld Kulturcenter. Det kunstneriske program blev kurateret, så de forskellige acts gik i samspil med lokationerne på nye og spændende måder. Hvis du har lyst til at se highlights fra festivalen, så tjek vores Instagram her. I 2026 kunne vi præsentere 32 spændende kunstnere, inden for både dans, musik, performance, keramik, billedkunst, mm. 

Vil du optræde på Debut Fest? Læs mere her!

Fold alle ud

Hvem må søge Debut Fest?

Debut Fest-programmet fremhæver spirende kunsttalenter, så derfor leder vi efter uetablerede og debuterende kunstnere. Alle kunstformer, aldre og temaer er velkomne. 

Hvordan søger jeg om at blive en del af programmet?

For at blive en del af programmet på Debut Fest sender man en ansøgning via et Open Call. Ansøgningen er en blanket der skal udfyldes, hvori man fortæller om det kunstneriske projekt man søger med. Open Call for 2026 er lukket, men hold øje her på hjemmesiden eller følg Snabslanten på Facebook eller Instagram for opdateringer. 

Hvordan er det at være kunstner på Debut Fest?

Hvis du bliver udvalgt som kunstner til Debut Fest, får du meget mere forærende end at du skal optræde, udstille eller performe på festivalen. Som kunstner på Debut Fest skal du være med til spændende netværksmøder med de andre kunstnere, hvor du bl.a. får redskaber til hvordan du laver PR. Festivalen markedsføres professionelt, du optræder for et større publikum og du får en hel masse nye venner og kontakter! Selve festivalen afvikles på venues hvor du også vil få rådgivning omkring hvordan du bedst præsenterer dit værk.

Hvor kan jeg få hjælp til min Debut Fest-ansøgning?

Du er altid velkommen til at komme forbi i Skab Kultur Café, hvis du har brug for hjælp eller rådgivning til at skrive din ansøgning til Debut Fest. 

Skriv til os

Skab Kultur

Skriv til os på mail!

Hvis du har flere spørgsmål om Debut Fest eller gerne vil have hjælp til at søge Open Call, så skriv til os på mail-adressen. 

kh Skab Kultur